Sussi & Drengene

Lørdag d. 20 juli – Sussi & Drengene

Historien om Trio Sussi og Leo kort fortalt er, at det hele begyndte i Leos kælder, da Leo spillede i bandet Starfighters. Da Sussi og Leo blev kærester, gik der ikke længe før Sussi blev en del af bandet, og duoen Sussi og Leo opstod lidt senere. Sussi & Leo blev fuldtidsmusikere, da de blot var 18 år gamle og som 21-årige, blev de booket til at spille på Brøndums Hotel i Skagen. Fra da af, kom bookingerne af sig selv og Sussi og Leo turnerede landet rundt både hverdage og weekender. Sussi og Leo blev gift som 26-årige på Sussis fødselsdag og to år efter begyndte de at optræde på Skansen. Året efter blev den første langtidskontrakt underskrevet og det hele udviklede sig til en af de største attraktioner overhovedet, hvor publikum stod i lange køer for at komme med til Sussi og Leos koncerter. I 2003 stoppede Sussi og Leo på Skansen efter 23 år for at starte deres eget sted i Frederikshavn – RITZ. I 2014 fik de følgeskab af trommeslageren Thomas Ehrenreich, og sidenhen har de 3 videreudviklet og forfinet deres unikke stil og underholdt et forrygende antal mennesker. De har turneret sammen frem til Leos død i 2023. Leos største ønske var, at konceptet skulle fortsætte, hvorfor man i 2023 indgik et samarbejde med Kim Karmak Petersen, som nu sidder ved tangenterne.
Humøret er højt og havnen koger, når Sussi og Drengene spiller alt fra ”Smoke on the Water” til ”Sikke en fest”.

Denne lørdag optræder Sussi & Drengene til Sommer i Silkeborg på Havnen i Silkeborg!
________________________________________________________
Entré: Gratis
Medbragte mad- og drikkevare må ikke nydes på pladsen. Der vil være mulighed for at købe drikkevare på pladsen. Salg af alkohol kun til personer over 18 år, med gyldigt billed-ID.

  • 00

    Dage

  • 00

    timer

  • 00

    Minutter

  • 00

    Sekunder

Dato

jul 20 2024

Tid

18:00 - 23:00

Pris

GRATIS KONCERT

Sted

Havnen i Silkeborg
Åhavevej 1A
Culture City Silkeborg

Arrangør

Culture City Silkeborg

Kontakt Os

Culture City
Tlf. 40183660

CVR-nr. 41404566