Moonjam har de sidste 10 år hovedsageligt haft fokus på live-delen, repertoiret er alle ørehængerne fra sangkataloget, helt tilbage fra firserne med Sneakers-sange som Sui Sui, Skt. Peders engle og Cool agent over Ticket to Peace (Next Stop-hittet fra tiden med murens fald osv.), og videre til Sarai og Salsa Olympia (saxofon-hits?ne) og Moonjams Bag de blå bjerge, Gennem ild og vand, Midsommernat, Shaida, Baby du har det, Belisa, Annabella, Lunefulde måne, osv. osv.
Og nu kan du igen opleve dem en dejlig sommeraften i Silkeborgs naturskønne friluftsscene i Indelukket. Sidste år var ud over alle grænser en fantastisk oplevelse, og Moonjam var ikke til at stoppe. Bandet har udtalt at de glæder sig til at gøre det hele igen.
Medbragte mad- og drikkevare må ikke nydes på pladsen. Der vil være mulighed for at købe drikkevare på pladsen. Salg af alkohol kun til personer over 18 år, med gyldigt billed-ID.
Arrangementet vil blive afviklet med hensyn til og under de, af staten, gældende corona-restriktioner på datoen for arrangementet.